op gennem 1980erne og 1990erne dukkede en ny interesse for Lindy Hop op. En interesse, der primært blev skabt af trends såsom Neo-Swing og TV-reklamer med swing dans (GAP), der fik unge dansere til at opsøge de nu gamle Lindy Hoppere for at invitere dem til at lære dem at danse Lindy Hop. Al Minns var én af de første, der blev kontaktet, først og fremmest fordi han havde medvirket i bogen "Jazz Dance" af historikerne Jean og Marshall Stearn. Efter Al Minns død i 1985, var Frankie Manning og Norma Miller (billedet) nogle af de få fra Whiteys Lindy Hoppers stadig i live. De fik efterfølgende stor betydning som performere, instruktører og formidlere af dansen i 1990erne og 2000erne.
I dag bliver Lindy Hop danset overalt i verden: USA, Lithaun, Sverige og Sydkorea - hvert kontinent og hver større by med respekt for sig selv har en Lindy Hop scene. En dans, der har dybe rødder tilbage til vestafrikansk dans og bevægelser.
Ved at klikke på billedet nedenunder kan du se et eksempel på moderne Lindy Hop med nogle af de dygtigste dansere på verdensplan. Formatet er 'Draw', hvilket betyder at danserne ikke kender dansepartneren eller musikken på forhånd. I improvisationen og samspillet mellem musik og dansepartnere finder de på bevægelserne og trinene - og magien opstår. Det er noget ganske særligt!